Om mig
Min historie
Om mig – og hvordan METAsundhed og Tapping ændrede mit liv
For lidt over to år siden stod jeg midt i min skilsmisse. Jeg var følelsesmæssigt presset, drænet og havde svært ved at finde retningen i mig selv. Og lige dér – i det kaos – mødte jeg METAsundhed og Tapping for allerførste gang. Jeg havde ingen idé om, at det ville blive starten på den største transformation i mit liv.

Hvem er jeg?
Hvordan METAsundhed og Tapping ændrede mit liv
Jeg faldt tilfældigt over en kvinde, der lavede morgenterapi online på Zoom. Jeg tilmeldte mig uden de store forventninger… men allerede efter få sessioner kunne jeg mærke en forandring. Og på bare tre måneder skete der så mange skift i mig og omkring mig, at jeg næsten ikke kunne følge med. Det var både vanvittigt og vidunderligt på samme tid. For første gang i lang tid kunne jeg mærke mig selv igen.
Det, METAsundhed og Tapping kan, er dybt. Det er følelsesforløsende terapi, der går helt ind bag vores tanker, indgroede mønstre og det, der holder os fast – også når vi slet ikke ved, hvorfor vi sidder fast.
Vi er nemlig født med omkring 5.000 traumer, som ikke engang er vores egne. De ligger som lag i vores system – arvet gennem generationer – og påvirker vores måde at tænke, føle og handle på. Derfor er det helt naturligt, at vi går rundt med begrænsede overbevisninger og mønstre, som faktisk ikke hører til os. Mange af os ved ikke engang, at vi bærer rundt på dem.
Når vi taler om “traumer”, tror mange, at det handler om voldsomheder som krig, misbrug eller ulykker. Men i virkeligheden kan traumer være bittesmå oplevelser, som kroppen har gemt som stress. Små ting, der skubber os væk fra vores autenticitet og låser os fast i gamle tankegange. Det er de traumer, der gør, at vi reagerer automatisk – uden at forstå hvorfor.
Og det er præcis dét, jeg elsker ved Tapping og METAsundhed:
At vi kan forløse alt det fastlåste i kroppen. Alt det, der ligger bag smerter, ubalancer og symptomer, som mange ellers går til lægen med – hvor der kun bliver behandlet på overfladen.
I METAsundhed tror vi på, at der altid ligger en følelse bag det fysiske. Der er en emotionel årsag bag ondt i knæet, spændingerne, udbrændtheden eller den indre uro. Når vi arbejder med følelsesforløsende terapi, kan vi faktisk opløse det – indefra.
I dag hjælper jeg andre med at skabe samme transformation, som jeg selv har oplevet.
Fordi jeg ved, at når først vi får forløst det, der holder os tilbage, så kan livet ændre sig hurtigere og smukkere, end vi nogensinde havde forestillet os.
“Whatever the mind of man can conceive and believe, it can achieve ”
Napolion Hill
Author of Think and Grow Rich
KOntakt mig
Book en aftale
Lokation
Grøntoften 55, 5550 Langeskov
Telefon
28 83 07 57
Åbningstider
Mandag – Fredag: 9:00- 16.00